23948sdkhjf

Kæmpestor sportskæde forlader Danmark

Sportsudstyrsbutikken XXL er snart fortid på det danske marked. Det sker efter et milliardunderskud i 2023

1,6 mia. norske kroner i underskud svarende til godt en milliard danske af slagsen.

Det er de kolde facts på bundlinjen i 2023-regnskabet for den norske sportsudstyrsbutik XXL, der i Danmark udelukkende har en webshop. 

- Vi har stået over for et udfordrende fjerde kvartal i slutningen af ​​det, der markerer det sværeste år til dato i XXLs historie, udtaler CEO Freddy Sobin i en regnskabsmeddelelse.

Nøgletal for 4. kvartal

  • Resultat før skat blev minus 783 millioner NOK sammenlignet med minus 488 millioner NOK på samme tidspunkt sidste år.
  • Bruttodriftsresultat (ebitda) blev minus 13 millioner NOK (236 millioner NOK sidste år)
  • Omsætningen landede på 2,05 milliarder NOK mod 2,26 milliarder NOK på samme tidspunkt sidste år
  • For hele 2023 tabte XXL 1,6 milliarder NOK før skat mod 531 millioner NOK året før.

Og det får nu konsekvenser i Danmark. Overfor det norske erhvervsmedie E24 meddeler XXL, at man vil stoppe sine aktiviteter i Danmark inden udgangen af marts.

Sidste år forlod XXL Østrig efter en fejlslagen satsning i Alpelandet. 

I regnskabsrapporten for 2023 fremgår det, at XXL har haft faldende omsætning otte kvartaler i træk. Sidste regnskabsår kom XXL ud med et underskud på 531 millioner norske kroner, hvor finansdirektør Stein Eriksen udtalte til  Finans, at "mange kunder har færre penge at bruge på sports- og outdoorudstyr, fordi priserne på ”alt andet” stiger."

Frisk kapital

I 2023 blev XXL tilført frisk kapital i form af en halv milliard norske kroner og ifølge CEO Freddy Sobin er XXL udsat for "svære markedsforhold i branchen."

- Reduceret efterspørgsel, omfattende rabatter og overdimensionerede varebeholdninger påvirkede os markant, siger Sobin til E24.

RetailNews har kontaktet XXL for at høre mere om sportskædens beslutning om at forlade Danmark.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095